søndag den 8. november 2009

Peanutbutter bars

Til bunden:
100 g usaltet smør
1 dl sukker
1 dl kakao
1 æg
120 g saltkiks, knuste
2½ dl hakkede usaltede peanuts

Til fyldet:
1 dl hindbærmarmelade
75 g usaltet smør
25 g usaltet smør
1 dl peanutbutter, creamy
1½ dl flormelis
100 g mørk hakket chokolade

Beklæd en ca. 20*20 cm frysesikker form med staniol. Lad staniolen stikke ud over siderne på formen.

Bund:
Kom smørret i en varmefast skål og smelt det over en gryde med kogende vand. Vandet skal kun simre.
Når smørret er smeltet røres sukker og kakao i.
Pisk ægget sammen.
Kom ægget i kakaomassen mens der stadig piskes til massen har konsisten som chokoladesovs. (Først virker massen som om den vil skille, men så tykner det).
Tag skålen af vandbadet.
Rør peanuts og saltkiks i kakaomassen.
Spred massen ud i formen.

Fyld:
Fordel marmeladen over bunden.
Stil formen i fryseren.
Pisk de 75 g smør med florsukker og peanutbutter.
Fordel peanutbuttercremen over marmeladen.
Kom formen tilbage i fryseren.
Smelt chokoladen og de 25 g smør over vandbad.
Når chokoladen er smeltet fordeles det over peanutbuttercremen.
Formen stilles tilbage i fryseren i 30 min.

Lad barrene stå i stuetemperatur lidt, inden de skæres ud i stykker på ca. 2½*2½ cm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar